Chorus Generis opfører

Portræt af Georg Friedrich Händel

Messias

Georg Friedrich Händel

Søndag d. 13. december 2026 kl. 19.30
Mødesalen, Ansgarvej 2, Hillerød

Se billetter

Tilbage til koncertsalen

Messias er skabt i sommeren 1741, hvor Händel angiveligt komponerede hele værket på blot 24 dage. Teksten, sammensat af librettisten Charles Jennens udelukkende af ord fra Bibelen og Book of Common Prayer, følger ingen dramatisk handling, men er bygget som en meditation i tre dele: Profetien om og Frelserens fødsel, hans lidelse og forsoningsgerning, og til sidst opstandelsen og det evige liv, der kulminerer i den berømte Hallelujah-kor for enden af anden del.

Værket havde urpremiere den 13. april 1742 i Dublin, i den nyopførte Musick Hall på Fishamble Street, en koncertsal, ikke en kirke. Det var en velgørenhedskoncert for betalende publikum, og Händel selv tænkte Messias som musik til koncertsalen, ikke som liturgisk kirkemusik. Det var først i årtierne efter hans død, med opførelser i blandt andet Westminster Abbey, at værket for alvor blev forbundet med kirkerummet i offentlighedens bevidsthed.

Ligesom i Dublin for 284 år siden lyder musikken her i en stor koncertsal, hvor den kan tale direkte til et publikum samlet for musikkens skyld, spillet på tidens egne instrumenter og i tidens egen klang.

»Når vi opfører Messias i Mødesalen den 13. december, vender vi tilbage til værkets oprindelige ramme.«
Håndskrevet partitur med Hallelujah-koret fra Händels Messias
Et blad af det håndskrevne partitur til Hallelujah-koret — den mest berømte del af hele værket, og aftenens musikalske højdepunkt.

Orkester

Originalerne.org

Originalerne.org blev dannet i 2011 af cellisten Kjeld Lybecker Steffensen og cembalisten Leif Meyer. Orkesteret tilbyder en bred vifte af koncerter i skiftende besætninger med musik fra barokken og klassicismen.

Musikerne spiller på instrumenter, eller kopier heraf, fra 1600- og 1700-tallet og har specialiseret sig i tidens opførelsespraksis. Målet er at komme så tæt som muligt på det udtryk, komponisterne selv lagde i musikken. Her gør originalinstrumenterne virkelig en forskel.

Kor

Chorus Generis

Navnet Chorus Generis (Slægtens Kor) er ikke tilfældigt. Koret består af ca. 30 erfarne sangere, der alle er i familie med dirigenten. Det gør aftenens Messias til en familieopførelse i ordets egentlige forstand, udført af en stor familie med dybe rødder i og en stor kærlighed til den klassiske musik.

Dirigent

Finn Evald

Finn Evald

Finn Evald er organist, komponist og korleder med et langt virke inden for dansk kirke- og kormusik. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har desuden studeret i Paris hos den internationalt anerkendte organist Marie-Claire Alain.

I en lang årrække var Finn Evald organist ved Roskilde Domkirke. I 1986 tog han initiativ til oprettelsen af Roskilde Domkirkes Drengekor, som han ledede gennem omkring 30 år. Under hans ledelse udviklede koret en omfattende koncertvirksomhed, gennemførte internationale turnéer og medvirkede ved en række indspilninger og større kirkemusikalske projekter.

Som komponist og arrangør har Finn Evald især beskæftiget sig med kirke-, orgel- og vokalmusik og har udgivet blandt andet motetter, koralbearbejdelser og arrangementer for kor.

Solister

Unge stjernesolister

Christine Bach Tofft

Christine Bach Tofft

Sopran

Optaget på MGK i klassisk sang og læste siden religionsvidenskab i to år på Københavns Universitet. I 2018 optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som almen musiklærer, senere med speciale i sang og musikpædagogik.

Dyrker sin interesse for tidlig musik i vokalensemblet Musica Ficta og synger desuden i Holmens Kantori og Vokalensemble. Arbejder ved siden af som musikpædagog i kirker og på musikskoler.

Léonie Sonning Talentprismodtager 2024
Steffen Jespersen

Steffen Jespersen

Kontratenor

Har sine musikalske rødder i Roskilde Domkirkes Drengekor. Uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet (2021), hvor han som den første kontratenor blev optaget på Det Kongelige Teaters Unge Kunstnerprogram.

Under uddannelsen modtog Steffen flere af Danmarks fornemste talentpriser, heriblandt Hans Voigt Mindelegat (2021), og blev kåret som Operatalent ved Copenhagen Opera Festival (2023). I 2025 var han finalist ved The International Handel Singing Competition under London Handel Festival.

I 2026 vendte han tilbage til London Handel Festival for at synge titelrollen i Händels Titus L'Empereur. Blandt hans seneste engagementer er rolledebuten som Didymus i Händels Theodora med Camerata Øresund samt medvirken i Josefine Opsahls Ekko ved Copenhagen Opera Festival og på Den Fynske Opera. Kommende opgaver tæller recitaler for stemme og lut, Bachs Juleoratorium med Concerto Farinelli samt koncerter og indspilninger med Athelas Sinfonietta.

Han debuterede i 2018 med barokensemblet Camerata Øresund og har siden optrådt med ledende barokensembler i hele Norden. Han har haft premiere på flere nutidige operaer, heriblandt en hovedrolle i Matias Vestergård Hansens Lisbon Floor (2022), der vandt Årets Opera ved Danish Arts Awards. Ved siden af operaen er Steffen mangeårigt medlem af satiregruppen MAGT.

Niklas Emil de Fries

Niklas Emil de Fries

Tenor

Uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Jan Lund, Reinaldo Macias og David Kempster med fokus på den italienske bel canto-tradition.

Født og opvokset i Roskilde Domkirkes Drengekor, hvor han ofte vender tilbage som solist og oratorie-evangelist, også i de københavnske kirker, blandt andre Holmens Kirke og Vor Frelsers Kirke.

Han har medvirket i adskillige produktioner på Malmö Opera og Det Kongelige Teater, senest i operakoret i Die Meistersinger og Lohengrin. Ved siden af sit virke som operasanger underviser han i sang ved Københavns Drengekor, Sankt Annæ Pigekor og Sjællands Kirkemusikskole.

Mads Skovgaard Andersen

Mads Skovgaard Andersen

Bas

Baryton/bas Mads Skovgaard Andersen har en solid klassisk baggrund med bachelor- og kandidatgrad i klassisk sang fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt en kandidatgrad i musikvidenskab fra Københavns Universitet.

Han har en omfattende erfaring med kor- og ensemblesang gennem blandt andet Roskilde Domkirkes Drengekor, Dekorum, Christian IV's Vokalensemble, Mogens Dahl Kammerkor og Danmarks Radios Vokalensemble, og siden 2019 har han været fast medlem af Danmarks Radios Koncertkor. Som solist har han især markeret sig inden for opera med optrædener på Copenhagen Opera Festival.

Han er desuden medstifter af satiregruppen MAGT, hvor han arbejder som sanger, performer og skuespiller.

Godt at vide

Dato
Søndag d. 13. december 2026
Tid
Kl. 19.30
Sted
Mødesalen, Ansgarvej 2, Hillerød
Pladser
Unummererede pladser
Pause
Der er en kort pause midt i koncerten
Parkering
Begrænset parkering ved "Mødesalen" - der henvises til Rendelæggerbakken.

Sådan køber du billet

Billetter til Messias købes online via Ticketo. Køb din billet her.

BilletPris
Entrébillet200 kr. + gebyr
  1. Gå til billetsalget hos Ticketo via linket nedenfor.

  2. Vælg antal billetter og gennemfør købet online.

  3. Du modtager din billet direkte på mail fra Ticketo — vis den blot ved indgangen.

Køb billet

Billetsalget varetages af Ticketo. Spørgsmål om koncerten kan rettes til messias2026@bruun.org.